Aarhus Ultimate
Århus Ultimate Frisbee Klub blev stiftet i 1992. Siden da har klubben skiftet navn et par gange og hedder nu Aarhus Ultimate og er den eneste klub i Aarhus. Aarhus Ultimate har til formål at værne samt fremme socialt samvær omkring frisbee og ultimate i Aarhus. Dertil vil klubben højne det sportslige niveau til gavn for bredde og elite.
Dametræning
Dametræning er, som navnet måske antyder, kun for damer. Her har du muligheden for at spille med – og lære fra – en håndfuld af landets absolut bedste Ultimatespillere. Det er ikke for sjov, at Aarhusdamerne sidder på guldet i pt. 3 ud af 4 nationale mesterskaber! Træningen er åben for alle kasteglade damer, men du får umiddelbart mest ud af træningen hvis de grundlæggende koncepter er på plads – så er du ny til Ultimate, anbefaler vi at prioritere begyndertræningerne. Men har du mod på to hårde træninger om ugen, så se træningstiderne længere nede på denne side.
Hvor?
Udendørs træning:
Træningen foregår her, på plænen på den anden side af Viborgvej ved Bilka Tilst.
Herretræning
Aarhus Ultimates herrehold, eller “Openhold” som det egentlig hedder, er oftest at finde i top 3 når det gælder de nationale mesterskaber. Guld er ambitionen, og det kan tydeligt ses til træning! Øvelserne er teknisk krævende, og der stilles høje krav til fysikken. Herretræning er dog stadig for alle betalende medlemmer, der er klar på at udvikle deres evner på banen. Se træningstiderne længere nede på siden her.
Hvornår?
Træningstider
Udendørs (Fra d.01/04/2024 til d.01/11/2024)
Mixtræning: Mandag kl. 17.30-19.30
Dametræning: Onsdag kl. 17.30-19.30
Herretræning: Onsdag kl. 17.30-19.30
Indendørs (Fra d.01/11/2024 til d.01/04/2025)
Herretræning: Mandag kl. 19.30-22.00
Dametræning: Tirsdag kl. 19.00-22.00
Mixtræning: Torsdag kl. 19.00-22.00
Nye spillere er velkomne indtil den 29/05/2024. Her lukker klubben for indmeldinger for sæsonen. Derefter må nye spillere vente på, at indendørssæsonen starter i efteråret 2024, hvor tilmeldingen åbnes igen.
Mixtræning
Her spiller både damer og herrer i et blandet hold, og man ‘matcher op’ med modspillerne således at kønsfordelingen er ens på begge hold. Det giver en helt ny dynamik på banen, og et helt nyt spil i spillet. Til sådanne træninger er alle velkomne! Alle introtræninger er faktisk også mixed træninger. Ofte vil introtræningerne have mere fokus på begyndere i starten af sæsonen, og så flyttes mere fokus over på generelle mixed træninger senere på sæsonen – men ALLE er velkomne til disse træninger, uanset niveau og erfaring.
WHO
CAN
GO?
Ultimate er for alle
Om du aldrig har kastet med en frisbee før eller var en sand ultimateguru i gymnasiet, så er du mere end velkommen i Aarhus Ultimate. Du må gerne bare dukke op til en træning, men du kan også smide os en chatbesked på facebook eller skrive en mail til info@aarhusultimate.dk, så vi kan få budt dig ordentligt velkommen.
Kontakt os
Email: info@aarhusultimate.dk
Facebook: Aarhus Ultimate