Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /hsphere/local/home/aaufk/aarhusultimate.dk/textpattern/lib/txplib_db.php on line 14 Ultimate - Århus Ultimate

Nye spillere

Denne side er dedikeret til nye spillere som ønsker helt grundlæggende oplysninger om spillet, træning og klubben som helhed.

Har du lyst til at prøve kræfter med Ultimate? Kom og vær med. vi har en super begyndertræning første onsdag i hver måned, hvor vi lægger vægt på grundlæggende kasteteknik og lidt grundlæggende taktik.

Kort om spillet

Ultimate er en “no contact-sport” hvor teknik er mindst lige så vigtig som fysisk styrke. Det betyder at man ofte oplever blandede hold til træning som turneringer. Pigerne er typisk teknisk dygtige mens drengene hopper højt og diver (kaster sig efter discen). De blandede hold giver en god og venlig tone i spillet.

Hvert hold har en målzone hvor man skal gribe discen i for at få point. Man må ikke løbe med discen og discen må ikke røre jorden. Til gengæld må man pivotere med discen i hånden, nøjagtigt som i basketball. Man har 8 sekunder til at aflevere discen.

I ultimate løber man meget, typisk korte sprint. Derfor skiftes der somregel ud efter hver scoring. I starten løber man en hel masse rundt og har svært ved at komme fri af sin opdækker, men efterhånden som du lærer de forskellige løbebaner at kende bliver du i stand til at komme fri af din opdækker og målrette/økonomisere dine løb.

Der er ingen dommer – spillerne dømmer selv efter fair-play princippet, hvilket prioriteres højt. Til mange turneringer uddeles en pris til det hold som har udvist bedst “spirit” i kampene.

Når du starter

Som nybegynder bruger man meget tid på at lære de forskellige kast. Faktisk kan man være med i spillet fra første dag da kasteteknik ikke er altafgørende over korte afstande. I starten bruger man kræfterne på at lære forhånd- og baghåndskastene. Når dette er på plads kan man gå videre til de sværere kast. Udendørs bruges dog fortrinsvis forhånds- og baghåndskast.

Ord du hører til træning

Ultimate er en international sport – derfor er mange udtryk engelske. I starten kan der være meget at holde styr på, derfor har vi lavet en liste over de mest brugte udtryk man støder på til træning og i kamp. Se vores ordbog.

Udendørs

Udendørs er banen samme format som i amerikansk fodbold (se illustrationen nedenfor), og man spiller 7 på hvert hold. Nedenfor kan du se hvordan en udendørsbane er opbygget:

Ultimate bane

Se vores udendørs træningstider.

Indendørs

Indendørs sæsonen strækker sig fra oktober til april. Indendørs banen er på størrelse med en håndboldbane. Der er 5 spillere på hvert hold. Se træningstider.

Følg os på facebook!