Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /hsphere/local/home/aaufk/aarhusultimate.dk/textpattern/lib/txplib_db.php on line 14 Klubben - Århus Ultimate

Klubbens historie

Århus Ultimate og Frisbee Klub (ÅUFK) blev dannet i 1992. Men der havde faktisk været en frisbeeklub i Århus fra 1980 og mange år frem, men folk flyttede rundt i landet, så klubben var til sidst tømt for spillere. Mange af spillerne fra den gamle klub har nået store resultater, mest indenfor disc golf og andre “kastedicipliner”.

Klubbens vedtægter

The early days

ÅUFK lagde fra starten af mest vægt på ultimate, og efter et par år i bunden af dansk ultimate slog Århus holdet igennem på spilforståelse og kampvilje. Siden da har ÅUFK været nr. 1 i Jylland og på Fyn.

Flere klubber i Århus

I de senere år er ÅUFK vokset. Der var endog en tid, hvor nogle syntes, at der var for mange spillere og for lidt kamp i Århus, at der blev dannet en udbryder klub; Århus universitets ultimate.

Der gik dog ikke mange år før at universitets folk gav op mod for få haltider, så de i praksis stort set altid trænede med ÅUFK, og det faktum at medlemslisten næsten kun bestod af udvekslingsstudenter, der kun blev i landet i ½ år af gangen. Klubberne blev slået sammen igen som ÅUFK og mere regelmæssig opgang begyndte; medlemstallet begyndte at stige, og træningen blev lidt mere sammenhængende .

Niveauet hæves

Sommeren 2000 fik ÅUFK sit hidtil bedste resultat ved et udendørs DM, ved at slå KFK, der ellers havde siddet tungt på deres 3.plads. Denne finale-runde viste holdet så gode takter af der i inderkredse tales meget om at ÅUFK burde kunne slå CFC, der i mange år har været mestrene i dansk ultimate, og dermed blive nr. 2. Dette er dog i skrivende stund stadig en drøm…

Idag

Drømmen er (næsten) blevet til virkelighed. Århus blev nr. 3 foran netop CFC til både indendørs og udendørs DM i 2005. CFC hænger nu i bremsen, Århus er hamrende talentfulde og Ragnarok er det absolut bedste hold i den danske liga. Århus blev iøvrigt nummer 2 til udendørs DM 2006, så det går fremad.

P.S. I 2007 bliver vi mega hårde! Vil du være med?

Følg os på facebook!